PRIVAT
Tilmeld eller afmeld Nej Tak
Du har to muligheder…
Med ‘Reklamer Nej Tak’ får du ikke tilbudsaviser, men stadig ugeaviser, aftenskolekataloger
og lignende. Med ‘Reklamer og ugeaviser Nej Tak’ får du ingenting.
Du kan tilmelde din bopælsadresse og din feriebolig, hvis du har helårs-status i din feriebolig.
Det er ikke alt materiale, som er omfattet af Nej Tak-ordningen. Du vil fortsat modtage information fra stat, kommune, region, politiske partier og velgørenhedsinstitutioner med videre.
Tilmeld dig Nej Tak-ordningen, og bestil mærke til postkassen
Når du har udfyldt dine personlige oplysninger og foretaget dine valg, modtager du en e-mail med et bekræftelses-link. Dit mærke sendes hurtigst muligt, men der kan gå op til 2 – 3 uger, før du modtager det.
Dit Nej Tak-mærke gælder, uanset om det er med eller uden årstal, og du kan altid bestille et nyt. Du får automatisk besked, hvis der sker ændringer, eller du skal have et nyt mærke.
Retningslinjer for
Nej Tak-ordningen
Videregivelse af adresser
Når du tilmelder en adresse til en Nej Tak-ordningen, er det vigtigt, at alle distributører har adgang til oplysningen om, at privatadressen er tilmeldt. Vi tager imod tilmeldinger og registrerer privatadresserne i en database, og vi er forpligtet til at give andre postvirksomheder og distributører adgang til oplysninger om, at privatadressen er tilmeldt ordningen. Det er med til at sikre, at adressen får opfyldt ønsket om at undgå reklamer og andre adresseløse forsendelser.
Branchen
Retningslinjerne er udarbejdet af Forbrugerombudsmanden og repræsentanter for distributørerne, annoncørerne, avisudgivere og Forbrugerrådet. Forbrugerombudsmandens retningslinjer om god markedsføringsskik ved omdeling af adresseløse forsendelser informerer om Nej Tak-ordningerne. Du kan læse retningslinjerne her. Retningslinjerne er udarbejdet efter forhandlinger mellem Forbrugerombudsmanden og repræsentanter for distributørerne, annoncørerne, avisudgivere og Forbrugerrådet. Alle i brancherne har forpligtet sig til at respektere dit ønske om Nej Tak.
Vil du gerne modtage reklamer eller ugeaviser igen?
Du kan altid fortryde dit Nej Tak. Her kan du vælge at modtage reklamer, ugeaviser og lignende igen. Du kan også vælge kun at modtage ugeaviser og lignende.