Reklamer Nej Tak-ordning

Reklamer Nej Tak er til dig som ønsker at undgå reklamer og/eller gratis aviser i din postkasse.

Her kan du enten sige Reklamer Nej Tak eller Reklamer og gratis aviser Nej Tak. Du ændrer også din tilmelding her, hvis du fortryder og igen vil modtage reklamer. 

 

Der findes 2 Nej Tak mærker

 

Reklamernejtakmaerke          Reklameroggratisavisernejtakmaerke

 

Dit Nej Tak mærke er gældende, om det er med eller uden årstal. Du vil automatisk få besked, hvis der sker ændringer eller du skal have et nyt mærke. Du kan altid rekvirere et nyt mærke via formularen. Forventet leveringstid er op til 3-4 uger. Vi har en forventning om at det fremsendes så hurtigt som muligt. 

 

Du har 2 muligheder for at fravælge reklamer

 

  • Reklamer Nej Tak

     Du får ikke adresseløse forsendelser, men stadig lokale ugeaviser og andet materiale som aftenskolekataloger o lign. 

  • Reklamer og gratis aviser Nej Tak

     Du får hverken adresseløse forsendelser, lokale ugeaviser, andet materiale som aftenskolekataloger o.lign. 

 

 

Du kan både tilmelde din bopælsadresse og din feriebolig.

 

Selvom du har tilmeldt dig Reklamer Nej Tak, er der materiale, som ikke er omfattet af ordningen. Du vil fortsat modtage:

 

  • Information fra stat, kommune eller region
  • Materiale fra politiske partier
  • Indsamlings- eller oplysningsmaterialer fra velgørende foreninger eller sygdomsbekæmpende organisationer
  • Kirkeblade eller lignende religiøse institutioner
  • Information af almen samfundsmæssig interesse, fx fra vandværket, hvis det lukker for vandet i en periode.

 

Sådan gør du

I formularen har du 4 valgmuligheder:   

  • Nej Tak til Reklamer
  • Nej Tak til Reklamer og ugeaviser
  • Reklamer igen (afmeld Nej Tak ordning)
  • Nyt mærke til postkassen

Klik på formularen vælg din ønskede valgmulighed/anmodning og udfyld dine personlige oplysninger. Når du har oprettet din anmodning vil du efterfølgende modtage en e-mail som du skal bekræfte. Har du spørgsmål til din anmodning, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70104000.

 

Rettelse af nuværende adresse til Nej Tak-ordningen

Hvis du ønsker at ændre din nuværende Nej Tak registrering, skal du blot vælge samme formular og udfylde formularen med din adresse og ønskede ordning - hvad enten du ønsker at skifte fra Reklamer Nej Tak til Reklamer og ugeaviser Nej Tak, eller omvendt.

 

Ønsker du at modtage reklamer igen?

Udfyld formularen og vælg Reklamer igen (afmeld Nej Tak ordning).

 

Videregivelse af adresser

Når du tilmelder en adresse til en Nej Tak-ordningen, er det vigtigt, at alle distributører har adgang til oplysningen om, at privatadressen er tilmeldt.

Vi tager imod tilmeldinger og registrerer privatadresserne i en database, og vi er forpligtet til at give andre postvirksomheder og distributører adgang til oplysninger om, at privatadressen er tilmeldt ordningen. Det er med til at sikre, at adressen får opfyldt ønsket om at undgå reklamer og andre adresseløse forsendelser.

 

Branchen

Retningslinjerne er udarbejdet af Forbrugerombudsmanden og repræsentanter for distributørerne, annoncørerne, avisudgivere og Forbrugerrådet. Forbrugerombudsmandens retningslinjer om god markedsføringsskik ved omdeling af adresseløse forsendelser informerer om Nej Tak-ordningerne. Du kan læse retningslinjerne på forbrugerombudsmanden.dk. Retningslinjerne er udarbejdet efter forhandlinger mellem Forbrugerombudsmanden og repræsentanter for distributørerne, annoncørerne, avisudgivere og Forbrugerrådet. Alle i brancherne har forpligtet sig til at respektere dit ønske om Nej Tak.