Coronavirus

FK Distribution følger myndighedernes anbefalinger

Danmark står i en helt særlig situation, hvor regeringen har igangsat en lang række initiativer for at inddæmme spredningen af coronavirus. FK Distribution følger alle anbefalinger fra myndighederne, samtidig med at vi forsætter med at omdele tryksager og ugeaviser. Det betyder bl.a. at alle vores medarbejdere arbejder med udgangspunkt i disse råd:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
  • Undgå håndtryk og kram
  • Ekstra skærpet rengøring på arbejdspladsen
  • Har du symptomer på smitte skal du blive hjemme

Læs myndighedernes anbefalinger her

 

Derfor skal tryksager og ugeaviser ud

 

Omdeling af tryksager og ugeaviser er en vigtig informationskanal for alle i Danmark. Derfor fortsætter vi med vores omdeling på en ansvarlig måde, på trods af at coronavirussen er i omløb.

 

Omdelingen af tryksager og ugeaviser er ikke kontakt-krævende. Tryksager og ugeaviser leveres uden kontakt med de danske forbrugere, og vores omdelere er grundigt instrueret i sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne.

Når vi pakker, transporterer og omdeler tryksager og ugeaviser, gør vi alt, hvad vi kan for at passe godt på vores kunder, medarbejdere og de danske forbrugere. Derfor har vi indført følgende skærpede tiltag der følger myndighedernes anbefalinger:

  • Ekstra skærpet rengøring på vores arbejdsplads
  • Alle eksterne transportører skal spritte deres hænder af, når de er på vores lokation
  • Mindre end 10 medarbejdere er samlet i samme lokale og arbejdet foregår med mere end 2 meters afstand
  • Når vi modtager tryksager og ugeaviser sker kvittering af fragtbreve udendørs
  • Vores medarbejdere der varetager pakning af tryksagerne bærer handsker under arbejdet
  • Alle vognmænd er opfordret til at overholde myndighedernes hygiejneregler og holde god afstand under udførelsen af arbejdet